Lejevilkår

  1. Lejeperiode: Fra lørdag kl. 16.00 til lørdag kl. 10.00. I lav- og mellemsæson kan der dog aftales andre dage, da flybilletter ofte er billigere udenfor week-end'er.

  2. Ved booking betales 25% af lejen inden 8 dage (bestillingsdepositum).

  3. Senest 4 uger inden lejeperioden påbegyndes, skal restbeløbet være indbetalt.

  4. Ved booking mindre end 4 uger før ankomstdato skal hele beløbet betales på én gang.

  5. Ved afbestilling tidligere end 10 uger før ankomstdato refunderes bestillingsdepositum.

  6. Ved afbestilling 10 uger eller senere før ankomstdato, refunderes bestillingsdepositum ikke. Ved afbestilling 4 uger eller senere før ankomstdato, refunderes intet af det totale lejebeløb.

  7. Ved ankomst til huset/udlevering af nøglen skal der endvidere betales 500€ i depositum.

  8. Dette beløb modtages kontant. Beløbet vil blive returneret, når huset er kontrolleret og fundet i ordentlig stand.

  9. Elforbrug er indeholdt i lejen i perioden 1. maj til 15. oktober. Udenfor denne periode afregnes efter forbrug. Vandforbrug er altid indeholdt i lejen.

  10. Slutrengøring er altid obligatorisk. Betaling skal ske kontant til personen, som udleverer nøglen i Frankrig.

  11. Det aftalte max. antal personer må ikke overskrides.

  12. Husdyr tillades kun efter forudgående aftale, og vi beder om, at eventuel rygning foregår udendørs.